Tandkunsten er miljøcertificeret som de første i Danmark

Som de første i landet er Tandkunsten på Lyngbyvej netop blevet miljøcertificeret (ISO 14001).

Miljøcertificeringen betyder, at du som kunde er sikret en miljøvenlig tandpleje, bekræftet af tredjepart – hvilket gør det nemt og bekvemt at handle miljøvenligt, også når du går til tandlægen.

Vi er super glade for, at vi nu kan tilbyde vores kunder behandlinger, hvor miljø, sundhed og kvalitet går hånd i hånd. Og samtidig mærker jeg en glæde blandt personalet på klinikken, når miljø er en del af hverdagen, for det giver god mening’, siger Lise-Lotte Olsen, ejer af Tandkunsten, hvor miljøhensyn også er blevet en naturlig del af hverdagen i privatlivet.

Idéen til miljøcertificeringen opstod allerede i 2012, hvor Tandkunsten blev kvalitets- og hygiejnecertificeret (ISO 9001). Langsomt men sikkert sneg forskellige miljøtiltag sig ind på klinikken fx er madspild fra deres fælles frokostordning nærmest lig nul, og derfor var det helt naturligt at gå efter en formalisering af miljøindsatserne i forhold til de daglige arbejdsgange.

Miljøcertificeringen indebærer bl.a. at der er fokus på svane- og blomstmærket, når der indkøbes fx rengøringsmidler, toiletpapir osv., at pudsepasta til pudsning af tænder er lavet af svanemærket tandpasta, at hjemmesiden er CO2 neutraliseret og så er der altid fokus på el- og vandbesparelser ved indkøb af diverse udstyr.

Det officielle stempel på miljøcertificeringen modtog Tandkunsten fredag den 27. januar 2017.

Tip til en grønnere tandpleje i hverdagen:

 

  • Vælg svanemærket tandpasta – findes i alle supermarkeder

  • Vælg tandbørster af bambus eller træ, fremfor plastik

  • Sluk for vandet mens du børster tænde

Og så i øvrigt passe bedst muligt på tænderne, så du undgår behandlinger, der kræver mange ressourcer både miljømæssigt og økonomisk.

 

Kontaktoplysninger

Lise-Lotte Olsen, Tandkunsten, 39 18 08 75 (Klinikejer af Tandkunsten) Jette Ebbekær Thomsen, groconsult, 61 14 72 24 (PR-/miljøkonsulent)

Vi går forrest for miljøet

Tandkunsten kan som de eneste tandlæger i Danmark tilbyde dig miljøvenlig behandling af dine tænder. Det betyder, at vi har ændret en række produkter og arbejdsgange for ikke at udsætte dig eller vores klode for unødvendig kemi og mikroplastik.

Vi sorterer og skiller alt vores affald, vi har intet madspild til frokost, vi handler økologisk, fairtrade og Svanemærket - og så arbejder vi hele tiden på at blive endnu bedre. På den måde er både miljø, sundhed og kvalitet i højsædet, når vi behandler dig.

Læs mere om, hvad vi gør for miljøet - og hvorfor - lige her.