Rodbehandling

Tyggesmerter, farveændringer og ømhed i kæben kan alle være symptomer på betændelse i tandroden.

  • Slip for smerterne med en rodbehandling
  • Specialister i behandling af betændelse i tandroden
  • Mistænker du, at du har brug for en rodbehandling? Så er Tandkunsten i København det rette valg

Slip for smerterne med en rodbehandling

Mistænker du, at du har brug for en rodbehandling? Eller leder du bare efter den helt rigtige tandlæge, der giver dig en tryg behandling til en overkommelig pris? 

Så er Tandkunsten i København det rette valg.

Specialister i behandling af betændelse i tandroden

Hos Tandkunsten er vi specialister i både komplekse og mindre komplekse rodbehandlinger, og bestræber os altid efter at give dig en rar og behagelig oplevelse i stolen.

Her på siden har vi samlet svar på oftest stillede spørgsmål ifm. rodbetændelse og rodbehandling. Vil du bestille tid, eller brænder du inde med spørgsmål til behandlingen, er du mere end velkommen til at give os et kald på tlf. 39 18 08 75 eller skrive en mail til info@tandkunsten.dk, så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.



10:00 – 16:30

Vi har lukket

Hvad er en rodbehandling?

En rodbehandling er et indgreb, der foretages når tandens rodkanal, er betændt – også kaldet tandrodsbetændelse. Selve rodbehandlingen går ud på at fjerne tandnerven og bakterierne fra rodkanalen, for at fjerne infektionen – og som oftest derfor også smerterne. 

En rodbehandling er altså derfor en behandling, der har til formål at fjerne betændelse og nerve, så selve tanden kan bibeholdes. 

Hvornår er behandlingen nødvendig?

En rodbehandling er nødvendig i situationer, hvor en fyldning af et hul i tanden ikke længere er tilstrækkelig behandling pga. hullets omfang. En rodbehandling bliver derfor også typisk foretaget, fordi et hul i tanden har været ubehandlet, eller en tand er knækket i en sådan grad, at nerven er blottet.

Ikke alle oplever smerter eller tandpine i forbindelse med tandrodsbetændelse, men det er nødvendigt at behandle i alle tilfælde, da betændelsen kan sprede sig til kæben – og en kronisk infektion kan sende bakterier ud i kroppen. Bliver en tandrodsbetændelse ikke behandlet, kan det resultere i stærke smerter og et behov for akut tandlægehjælp.

Diagnosen stilles ved, at tænderne undersøges med røntgenbillede og blid banken på emaljen.

Når tandrodsbetændelse er konstateret, går tandlægen i gang med behandlingen med det samme.

Hvordan foregår en rodbehandling?

Inden selve rodbehandlingen går i gang, lægges der en lokalbedøvelse, så du ingen smerter har.

Selve behandlingen består i, at tandlægen borer i tanden og renser rodkanalerne for nervevævet. Det sker med en såkaldt rodfil – et tyndt instrument, som kan komme ned helt ned til nerverne i rodkanalerne.

Kanalerne renses, skylles med desinficerende væske, tørres og forsegles med en plastfyldning, så nye bakterier ikke kan trænge ind.  

Efter en rodbehandling er der ikke længere blodforsyning til tanden. Derfor øges risikoen for, at tanden knækker og skal have en tandkrone eller et implantat som erstatning fremover.

Lider du af tandlægeskræk og frygter behandlingen, har vi et samarbejde med en terapeut, som kan hjælpe med at mindske – eller helt fjerne – din tandlægeskræk.

Ring til os og hør mere på 39 18 08 75.

Hvorfor får man tandrodsbetændelse?

Der kan være forskellige årsager til, at tandrodsbetændelse opstår.

  • Hvis du har et hul i en tand, der trænger helt ind til tandnerven. Den kan nemlig åbne op for, at bakterier kan trænge ind i tænder og tandkød.
  • Når en fyldning (også kaldet plombe) eller tandkrone ligger for tæt på en nerve i tandkødet. I de tilfælde vil nerven højst sandsynligt ikke overleve. Det døde nervevæv bliver derefter mere modtageligt og sårbart mod bakterier.
  • Hvis sølvplombe har skabt revner i en tand, der giver bakterier fri adgang til at trænge ind til tandens nerve.
  • En tandnerve bliver ødelagt i forbindelse med fald, sport eller andre ulykker. Det kan umiddelbart være svært at se, hvis tanden ikke er åbenlyst skadet.

Er du i tvivl om, om du har rodbetændelse, skal du tilses af en tandlæge – vi anbefaler, at du booker en tid hurtigst muligt. 

Hvad er symptomerne på tandrodsbetændelse?

Symptomerne på rodbetændelse i tænderne kan se ud på forskellige måder. Et røntgenbillede af tænderne er den bedste måde at finde ud af, om der er betændelse eller ej. Uanset om du kan mærke nogle symptomer, skal en tand rodbehandles.

Det er ikke altid, at tandrodsbetændelse giver smerter. Du kan derfor gå rundt med det uden selv at opdage det. Når der smerter forbundet, er de mest typiske symptomer, at

  • Du har smerter i tænderne, når du tygger.
  • Det gør ondt at synke.
  • Der forekommer dunkende og konstante smerter i en enkelt tand eller flere tænder.
  • En tand føles større og højere end normalt, når du bider sammen.
  • Du er øm og hævet under kæben.
  • Der forekommer en farveændring af tanden, fordi blod er trængt ud.
  • Der kan gå hul på en tandbyld. Tandbylden føles øm og hævet, og der trænger materie ud, der efterlader en grim smag.

Hvad kan jeg forvente efter rodbehandlingen?

Du vil være øm nogle dage efter en rodbehandling. Smerten vil være stærkest en til to dage efter, du har fået foretaget operationen, og du kan holde dem nede med smertestillende i håndkøb.

Fortsætter du med at føle smerter efter dag tre, skal du kontakte din tandlæge.

Der er ingen garanti for, hverken hos os eller andre tandlæger, at vi får fjernet alle bakterier, selvom vi bestræber os på det. Der kan være begrænsninger for, hvad der er muligt at fjerne på grund af tandens placering og form.

Kommer betændelsen tilbage, kan vi foretage en rodspidsamputation. Der er ikke 100 % sikkerhed for, at en det vil fjerne alt betændelsen.

Kommer der stadig betændelse efter en rodspidsamputation, er det nødvendigt at fjerne tanden. Vi vil gøre, hvad vi kan, for at undgå en tandudtrækning.

Hvad koster en rodbehandling?

Prisen på en rodbehandling afhænger af, hvor omfattende indgrebet er. Jo længere, du venter med at tage til tandlægen, jo dyrere bliver det typisk. Derfor er der ikke en fast pris for at få lavet en rodbehandling, men du kan få det fulde overblik over priserne både med og uden tilskud lige her.

Priser for rodbehandlinger uden sygesikringstilskudDK Gruppe 1/2/5
Rodbehandling i fortand i overkæbe fra 1.450,00til 1.700,00225 / 225 / 225
Rodbehandling i 2 kanaler i lille tand i underkæbe fra 1.900,00til 2.500,00225 / 225 / 225
Rodbehandling i 3 kanaler, stor kindtand i undermundenfra 2.850,00til 3.450,00225 / 225 / 225
Rodbehandling i 4 kanaler, stor kindtand i undermunden fra 4.500,00til 4.600,00225 / 225 / 225

Forebyggelse af rodbetændelse

Hvordan forebygger du tandrodbetændelse? Ved at gå til tandlæge mindst en gang om året til en helt almindelig tandrensning og -eftersyn mindsker du risikoen for, at en rodbehandling bliver nødvendig. Når du får dine tænder checket, reduceres risikoen for, at betændelsen når at sprede sig. Det er både billigere for dig, og kan gøre behandlingen mindre kompliceret.

Læs mere om, hvor ofte du bør gå til tandlægen lige her.

Tandkunsten er en del af Tandlægeforeningen.

Kontakt Tandkunsten i dag, og bestil et eftersyn af dine tænder. Vi glæder os til at tage godt imod dig på tandklinikken på Østerbro

Vi går forrest for miljøet

Tandkunsten kan som de eneste tandlæger i Danmark tilbyde dig miljøvenlig behandling af dine tænder. Det betyder, at vi har ændret en række produkter og arbejdsgange for ikke at udsætte dig eller vores klode for unødvendig kemi og mikroplastik.

Vi sorterer og skiller alt vores affald, vi har intet madspild til frokost, vi handler økologisk, fairtrade og Svanemærket - og så arbejder vi hele tiden på at blive endnu bedre. På den måde er både miljø, sundhed og kvalitet i højsædet, når vi behandler dig.

Læs mere om, hvad vi gør for miljøet - og hvorfor - lige her.