Tandretning med LiteWire

Tandkunsten kan nu tilbyde kosmetisk tandretning med LiteWire systemet – et hurtigt og pålideligt system til retning af mindre tandstillingsfejl.

  • Få tandretning med LiteWire hos Tandkunsten
  • Ønsker du en tandretning uden bøjle? Det kan vi hjælpe med
  • Bestil tid til tandretning i vores tandlægeklinik på Østerbro

Tandretning

Ønsker du også at få et mere harmonisk smil uden at skulle gå med en bøjle, der springer i øjnene? Dit smil er med til at skabe, hvilket førstehåndsindtryk folk får af dig, og et attraktivt smil udstråler sundhed og overskud.

Straight smile laver med to forskellige systemer diskrete tandbøjler til mindre kosmetiske tandreguleringer som kun bruges i en periode på 3-9 måneder.

De to systemer er ClearStep (aligner system) og Litewire (fast bøjle system).

Bestil tid til en undersøgelse på vores tandlægeklinik på Østerbro, hvis du vil høre mere om dine muligheder for kosmetisk tandretning med LiteWire.

Læs også om vores andre kosmetiske tandbehandlinger


Vi har åbent i dag
10:00 – 16:30



Hvad er LiteWire?

LiteWire er et fast bøjlesystem med porcelænstogskinner. Litewire bruges til kosmetiske tandreguleringer, det kan for eksempel være mellemrum mellem tænder, eller let skæve tænder som skal ind på række med de andre. Med Litewire systemet fokuserer vi på de 6 forreste tænder, så du kan få et nyt smil på kun 6-9 måneder.

Vi laver derfor ikke store tandretninger hvor bidfunktionen skal ændres.
Ved en forundersøgelse vil tandlægen vurdere om det kan laves på klinikken eller om du skal henvises til en orthodontist (Bøjletandlæge).

LiteWire

Hvad er ClearStep?

ClearStep er vores aligner system som retter tænderne med klare skinner. Skinnerne er lavet i et gennemsigtigt plastmateriale, som både er diskret og komfortabelt. ClearStep er til små rettelser og mindre ”skønhedsfejl”.

Med ClearStep får du udleveret skinner i steps. Et step varer i en måned og udgør 3 skinner, der skal skiftes i løbet af denne måned.

Hver skinne er lavet til at de hele tiden skubber lidt på de tænder, som skal flyttes, så det er en meget nænsom og smertefri måde at få rettet tænder på. Skinnerne har man på hele døgnet, dog ikke når man spiser eller drikker noget varmt.

Denne form for tandregulering er meget populær, og du kender den måske fra et andet firma som hedder Invisalign, dette er dog bare en anden producent af produktet.

Som regel skal man have 3 steps og i få tilfælde 4, så behandlingen er på 3-4 måneder.

Hvorfor vælge LiteWire eller ClearStep?

LiteWire og ClearStep systemerne har mange fordele. På grund af sit diskrete udseende er denne form for tandretning at foretrække for mange voksne. Den korte effektive behandlingstid gør også LiteWire og ClearStep er attraktive bøjlebehandlinger. Da en tandretning med disse fokuserer på de forreste tænder, betyder det også, at dine kindtænder og dit sammenbid ikke vil ændre sig, og din udtale vil derfor nærmest være uændret. Desuden gør en tandretning det også lettere at holde rent mellem sine tænder efter behandlingen, og kan derfor være med til at gavne både tænder og tandkød i fremtiden.

Hvad sker der undervejs i behandlingen?

Undervejs i behandlingen med LiteWire skal du komme til kontrol hos os ca. hver 3-4 uge, så vi kan kontrollere at alt er, som det skal være, og at tænderne flytter sig, som de skal. Vi besliber let mellem tænderne og sætter nye elastikker på, så den igen flytter tænderne i den ønskede retning. Besøgene tager cirka 30 min pr. gang.

Undervejs i behandlingen med ClearStep skal du komme til kontrol hver 4. uge. Her ser vi, hvordan tænderne har flyttet sig, og evt. skal der slibes mellem tænderne, for at der igen er plads til, at de kan flytte sig. Ved dette besøg får du det næste step med hjem.

Er LiteWire eller ClearStep for mig?

Tager du dig selv i at smile med lukket mund, eller sætter du hånden for munden når du griner? Går man og er ked af sine tænder, fordi de enten er skæve eller har mellemrum imellem, kan en tandretning med LiteWire og ClearStep give lysten til at smile igen.

Selvom man er voksen, er det ikke for sent at få rettet sine tænder.

Hvad koster det?

LiteWire behandlingen koster 18.000 kr. pr. kæbe og 30.000 kr. for både over- og underkæbe.

ClearStep behandlingen koster 12.000 kr. pr. kæbe og 22.000 kr. for både over- og underkæbe.

Når behandlingen er udført bliver der sat en retentionstråd på indersiden for at holde tænderne på plads i den nye position. Derudover får du også udleveret en skinne som anbefales at blive brugt om natten for at sikre tænderne bedst muligt.

Vi går forrest for miljøet

Tandkunsten kan som de eneste tandlæger i Danmark tilbyde dig miljøvenlig behandling af dine tænder. Det betyder, at vi har ændret en række produkter og arbejdsgange for ikke at udsætte dig eller vores klode for unødvendig kemi og mikroplastik.

Vi sorterer og skiller alt vores affald, vi har intet madspild til frokost, vi handler økologisk, fairtrade og Svanemærket - og så arbejder vi hele tiden på at blive endnu bedre. På den måde er både miljø, sundhed og kvalitet i højsædet, når vi behandler dig.

Læs mere om, hvad vi gør for miljøet - og hvorfor - lige her.