Brobehandling

En tandbro eller en ‘bro’ erstatter én eller flere manglende tænder.

Hvad er en tandbro?

En tandbro støtter på naturlige tænder efter samme princip som en tandkrone, der kan sammenlignes med en hætte, som omslutter og dækker hele tanden. En tandbro cementeres fast til de naturlige tænder og kan således ikke tages ud, og føles derfor som dine egne tænder. En tandbro har samme gode tyggefunktion som naturlige tænder. En tandbro er fremstillet i en kombination af guld og porcelæn (metalkeramisk bro), eller udelukkende i porcelæn (keramisk bro).

Hvornår anvendes en tandbro?

Når én, eller flere tænder, skal erstattes med nye fastsiddende tænder står valget mellem en tandbro eller tandimplantat. Det er forhold som nabotændernes tilstand, pladsforhold, og hvilke tænder, der skal erstattes, der indgår i vurderingen hvilken af de to tand-erstattende behandlinger, der er mest optimal. Fremstilling af en tandbro kræver altid beslibning af de tænder, som skal bære broen. Tandlægen vurder derfor om de omkringstående tænder er egnet til en bro.

Vi har åbent i dag
7:30 - 17:00

Komplikationer efter brobehandling:

Generelt er der meget få komplikationer forbundet med brobehandling. Det er normalt, at de tænder som er blevet beslebet kan være ekstra følsomme for kulde og varme. Følelsen kan være ubehagelig, men kræver ingen behandling og går i sig selv.

Garanti på bro

Der ydes 7 års garanti på en tandbro. Herved forstås at broen afskrives over 7 år, dvs. at hvis broen går i stykker efter 3½ år og ikke kan sættes på igen, bliver den nye bro lavet til halv pris. Det er en forudsætning, at der ikke er tale om udefra kommende faktorer som f.eks. sygdom, ulykke, medicinsk behandling, manglende renholdelse eller anden misligholdelse. Garantien bortfalder, hvis de halvårlige eftersyn ikke overholdes. Disse behøver ikke at foregå i Tandkunsten.

Læs om rodbehandling

Vi går forrest for miljøet

Tandkunsten kan som de eneste tandlæger i Danmark tilbyde dig miljøvenlig behandling af dine tænder. Det betyder, at vi har ændret en række produkter og arbejdsgange for ikke at udsætte dig eller vores klode for unødvendig kemi og mikroplastik.

Vi sorterer og skiller alt vores affald, vi har intet madspild til frokost, vi handler økologisk, fairtrade og Svanemærket - og så arbejder vi hele tiden på at blive endnu bedre. På den måde er både miljø, sundhed og kvalitet i højsædet, når vi behandler dig.

Læs mere om, hvad vi gør for miljøet - og hvorfor - lige her.