Lærke

Klinikassistent

Mød Lærke, som er vores alt-mulig-kvinde, som sidder i receptionen, i telefonen og sterilisationen
Mit navn er Lærke, jeg er klinikassistent –  og elsker mit job i Tandkunsten

Jeg har altid vidst at jeg ville arbejde lige indenfor Tandlægefaget, i hvilket omfang vidste jeg ikke. Jeg har arbejdet på tandklinikken siden 2019, og synes det er det fedeste mest alsidige job.

Som klinikassistent får jeg lov til at opleve alle slags behandlinger, og synes den bedste dag er, når vores teamwork bare fungerer. Jeg sætter en dyd i både at være tandlægens højre hånd og sørge for, at de kan yde den bedste behandling.

Men jeg elsker også patientkontakten og at sørge for at patienter kommer igennem behandlingen med ro i maven og god følelse. Jeg elsker at aflæse, hvad den specifikke patients behov er – om det er en støttende hånd på skulderen eller evnen til at få et lille smil frem.

Udover at assistere tandlægerne, er jeg lidt af en sprutte, og jeg har en masse forskellige selvstændige opgaver på klinikken.

Mine kompetencer på klinikken:

  • Tage imod dig i receptionen, i telefonen og på mail
  • Rekvirere journaler og røntgen fra tidligere tandlæge
  • Kosmetisk tandregulering
  • Rensning og afpudsning
  • Fremkaldelse af røntgenbilleder
  • Alt forefaldende arbejde i sterilisationen
  • Opdækning til de forskellige tandbehandlinger
  • Instrumentslibning

Ved siden af mit job på Tandkunsten ser jeg meget til venner og familie. Jeg er lige flyttet i parcelhus med min kæreste og lille datter på Vestamager, hvor vi bruger mange timer på leg og hygge i vores dejlige have.

Vi går forrest for miljøet

Tandkunsten kan som de eneste tandlæger i Danmark tilbyde dig miljøcertificeret behandling af dine tænder. Det betyder, at vi har ændret en række produkter og arbejdsgange for ikke at udsætte dig eller vores klode for unødvendig kemi og mikroplastik.

Vi sorterer og skiller alt vores affald, vi har intet madspild til frokost, vi handler økologisk, fairtrade og Svanemærket - og så arbejder vi hele tiden på at blive endnu bedre. På den måde er både miljø, sundhed og kvalitet i højsædet, når vi behandler dig.

Læs mere om, hvad vi gør for miljøet - og hvorfor - lige her.