Hvem er særligt udsatte for at få parodontose?
- Alle kan på et tidspunkt få parodontose. Kvinder og mænd får det lige hyppigt, men hos kvinder kan tilstanden gå stærkere under en graviditet. Nogle forhold har betydning for risikoen for at udvikle parodontose.
- Rygning: Rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få parodontose.
- Nedsat immunforsvar: Ved nedsat immunforsvar mindskes modstandskraften over for de bakterier, som sidder i belægningerne på tænderne.
- Stress: Stress kan blandt andet nedsætte immunforsvaret, og har man parodontose, vil sygdommen ofte forværres i stressede perioder. Er man er i behandling med medicin, som skal undertrykke immunsystemet, er risikoen også større.
- Diabetes: Personer med diabetes har hyppigere og en mere alvorlig parodontose. Desuden viser undersøgelser også, at en ubehandlet parodontose kan forværre sukkersyge.
- Mundtørhed: Mundtørhed er et langt større problem, end man tidligere har været opmærksom på. De senere år er der således sat meget fokus på mundtørheds betydning for tandsundheden. Det ligger nu fast, at mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne. Det kan muligvis også øge risikoen for udvikling af parodontose.
- Knogleskørhed: En større undersøgelse har vist, at kvinder med knogleskørhed (osteoporose) i gennemsnit havde 3,3 færre tænder end en sammenlignelig kontrolgruppe. Det kan tolkes i retning af, at det at have knogleskørhed medfører en øget risiko for parodontose.
- Alder: Ældningsprocesserne fører ikke i sig selv til at man får parodontose. Det er eventuelle almensygdomme, der kan være medvirkende til tab af tænderne.
Hvorfor får man parodontose?
Parodontose skyldes en vedvarende betændelse i tandens omkringliggende væv (støttevæv), herunder den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen starter altid i tandkødet som tandkødsbetændelse, hvorfra den breder sig til støttevævene. Både ved tandkødsbetændelse og parodontose er der tale om organismens reaktion på bakterier, som sidder på tænderne.
Hvordan føles parondontose?
Parodontose giver ofte først symptomer i form af tandløsning, når tilstanden er meget langt fremskreden. Da parodontose altid vil være forudgået af betændelse i tandkødet, vil der som regel være blødning og ømhed ved tandbørstning og spisning.
Desuden vil man opleve dårlig ånde og en grim lugt på trods af tandbørstning. Denne lugt kommer fra bakteriebelægninger som kan sidde under tandkødet. Er parodontosen så langt fremskreden, at tænderne føles løse, kan de være ømme ved spisning og betændelsen i tandkødet kan medføre tandbylder, som er ømme hævelser fyldt med betændelse.
Hvordan stiller tandlægen diagnosen?
Diagnosen stilles af din tandplejer eller din tandlæge. Da man som regel ikke mærker, at man har parodontose, er det absolut nødvendigt med regelmæssig, professionel undersøgelse af tandkød og tandkødslommernes dybde. Hvis en eller flere tænder er ramt af parodontose, har tanden mistet sit fæste i knoglen, og tandkødslommerne vil være fordybede. Tandkødslommens dybde er afstanden fra toppen af tandkødet til bunden af tandkødslommen og måles med en særlig lommemåler.
Hvor stort knoglefæstet er, kan også måles på et røntgenbillede. Derfor vil du altid blive tilbudt at få taget flere røntgenbilleder end patienter der ikke lider af parodontose.
Parodontose kan sjældent ses med det blotte øje og giver sjældent symptomer. Derfor er det vigtigt, at man får målt tandkødslommernes dybde hver gang, man er hos sin tandlæge. Hvis tandkødslommerne er mere end 3-4 mm dybe er der tale om begyndende parodontose.
Hvad er behandlingen:
Hos din tandlæge eller din tandplejer vil du opleve behandlingen som en ‘tandrensning’. Der er en udvidet tandrensning. Det er en almindelig parodontalbehandling, hvor tænderne generelt bliver renset, samt rensning af enkelte tænder med særligt dybe lommer, som er en tandrodsrensning. Der vil blive fjernet tandsten og bakteriebelægninger på tænder og rodoverflader.
De er årsagen til at der dannes infektion. Formålet med at tandlægen eller tandplejeren registrerer hvilke tænder, der er ramt af parodontose og hvor dybe tandkødslommerne er, er dels at holde øje med udviklingen over tid, og til dels at kunne instruere patienten i den mest hensigtsmæssige hjemmetandpleje. Når tandlægen eller tandplejeren har fjernet al tandsten, er den vigtigste del af behandlingen af parodontose, at hjemmetandplejen bliver udført til perfektion. Som hovedregel siger man, at patienter med parodontose skal være ti gange så gode til at holde mundhygiejnen i top, som patienter der ikke lider af parodontose.
Som noget nyt kan Tandkunsten tilbyde behandlig af parodontose med Prolacsan. Prolacsan er en tandlægestyret behandling og som bruges i gelform på klinikken og som sugetabeletter i hjemmet. Prolacsan i lægges tandkødslommerne hos din tandlæge eller din tandplejer. Ved brug af Prolacsan, tilføres gode bakterier som Lactobacilus Brevis og Plantarum.
Tandstikkere eller tandtråd – eller og noget helt tredje?
Trods perfekt tandbørstning er det umuligt at fjerne alle bakteriebelægningerne i tandmellemrummene. Derfor bør man anvende mellemrumstandbørster, små såkaldte “flaskerensere”, tandstikkere eller tandtråd. Tandstikkere skal være trekantede i tværsnit og den brede ende skal vende mod tandkødet. Mellemrumstandbørster og tandtråd fås i flere størrelser, så de passer helt perfekt til dig.
Spørg tandlægen eller tandplejeren om, hvilke der passer bedst til dig. I Tandkunsten forhandler vi en bred vifte af produkterne, så her kan du købe dem med hjem efter instruktion.
Hvordan forebygger man parodontose?
Al forebyggelse sigter mod fjernelse af bakteriebelægninger på tænderne, som er årsag til betændelsen i tandkød og knogle. Forebyggelse sker derfor primært i forbindelse med den daglige mundhygiejne i hjemmet efter anvisning fra tandplejer eller tandlæge. Information om kost- og rygevaner er også meget vigtig og en del af forebyggelsen.
Kostvaner
Forbruget af sukkerholdige spiser – inkl. sodavand – bør indskrænkes mest muligt. Karameller og andre klæbrige fødemidler bør undgås, da de klæber til tænderne og giver en langvarig sukkerpåvirkning.
