Hvordan diagnosticeres paradentose?
Paradentose diagnosticeres ved at måle tandkødslommer omkring den enkelte tand. Tandkødslommerne måles i millimeter, og “lommerne” inddeles i tre kategorier:
- 1-3 mm er almindelig tandkødslomme.
- 3-4 mm er tandkødsbetændelse.
- 5 mm og derover er paradentose.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har begyndende paradentose? Så kontakt Tandkunsten og bestil en tid til et tjek hurtigst muligt.
Hvem får paradentose?
- Alle kan få paradentose, hvilket vil sige, at både kvinder og mænd er udsat. Dog kan kvinder være mere udsat, da en potentiel graviditet kan trigge og fremskynde processen.
- Det kaldes en “voksensygdom”, da den primært rammer fra 30 års alderen. Det kan også ramme den yngre del af befolkningen. Hvis det er tilfældet, er der som regel tale om en særligt aggressiv form.
- Rygere har større risiko for at udvikle paradentose. Rygning nedsætter nemlig immunforsvaret, hvilket giver bakterierne, og dermed betændelsen, bedre mulighed for at angribe.
- Hvis man lider af stress, kan sygdommen blusse op i de perioder, hvor stressen er på sit højeste. Det kan ske, fordi stress - ligesom rygning - svækker immunforsvaret. Får man medicin til at nedsætte immunforsvaret, kan det også forværre situationen.
- Folk, der lider af diabetes, har større tendens til at rammes af paradentose, og ofte også i værre grad. Undersøgelser viser desuden også, at ubehandlet paradentose kan forværre diabetes.
- Mundtørhed bliver ofte sat i forbindelse med paradentose. Det er en tilstand, man ikke skal undervurdere skaderne af, da det både kan være årsag til huller i tænderne og kan også øge risikoen for udvikling af paradentose.
- Der er mange grunde til, at man med alderen taber sine tænder (foruden paradentose). Andre almene sygdomme kan også være grund til løse tænder og i sidste ende tab af dem. Kontakt din læge eller tandlæge, hvis du oplever, at dine tænder bliver løse.
Hvordan føles paradentose?
Som udgangspunkt vil sygdommen altid starte i tandkødet. Derfor vil de første tegn også vises der. Dog føler de fleste ikke nogen symptomer, og dermed blive sygdommen ofte opdaget for sent, hvis ikke regelmæssige tandlægetjek bliver overholdt.
Vær derfor opmærksom og kontakt Tandkunsten, hvis du oplever:
- Ømhed og blødning fra tandkødet ved tandbørstning samt ved brug af tandtråd og tandstikkere.
- Dårlig ånde på trods af grundig tandbørstning. Dette kan være på grund af bakterier under tandkødet, der ikke kan fjernes ved almindelig tandbørstning.
- Bylder i tandkødet, hævelser og - i værste fald - løse tænder kan være tegn på allerede permanente skader på grund af paradentose.
Det er ikke muligt selv at stille diagnosen, da symptomerne også kan være forårsaget af andre ting.
Paradentosens indtog fastslås ved at måle fra fra toppen af tandkødet til bunden af tandkødslommen (til knoglen) - nogle gange suppleret med røntgenbilleder.
Paradentose kan sagtens forekomme i enkelte tænder. Derfor vil behandlingen ikke foregå i hele munden, men kun på de tænder, der er ramt.
Behandling og forebyggelse
Når først paradentose er konstateret, er der ikke nogen kur. Det handler derfor om at følge tandlægens behandlingsplan, hvis ikke betændelsestilstanden skal sprede sig.
Behandlingen hos tandlægen er en udvidet tandrensning særligt for de paradentoseramte tænder og skal gentages regelmæssigt. Tandlægen kan nemlig rense de dybe tandkødslommer, hvilket forebygger yderligere infektion og betændelse.
Vigtigst af alt er det dog, at tandlægens anvisninger bliver overholdt derhjemme. Den daglige pleje af tænderne er nemlig altafgørende for at holde diagnosen i kort snor samt mindske symptomerne.
En god tommelfingerregel er, at man skal pleje sine tænder 10 gange så godt, når der er konstateret paradentose. Det inkluderer:
- Effektiv tandbørstning morgen og aften.
- Hyppig brug af tandtråd og tandstikkere - mindst én gang om dagen. Du skal kunne mærke, at tandstikkeren presser på tandkødet. Kan du ikke det, er den for lille, og du skal derfor gå op i størrelse på tandstikkere.
- Undgå (eller mindske) forbrug af slik og sodavand - særligt karameller, der har en lang sukkerpåvirkning af tænderne på grund af den klistrede konsistens. Den klistrede konsistens holder på bakterier i længere tid.
- Stoppe med at ryge, da rygning beviseligt er med til at øge risikoen for paradentose.
- Mindske stress, da det nedsætter kroppens immunforsvar og giver paradentose mulighed for at udvikle sig.
Prolacsan-behandling
Udover at sørge for mundhygiejnen derhjemme, findes der nu præparater, der kan mindske og forebygge paradentose. I den forbindelse tilbyder Tandkunsten behandling med Prolacsan, som indeholder høje doser af mælkesyrebakterier. Det er et middel, som tages i brug for at erstatte de dårlige bakterier med de gode bakterier.
Prolacsan kan både benyttes som hjemmebehandling (tabletter) og som en behandling i vores klinik (en gel, der skal påføres af tandlæge eller tandplejer).
Paradentose kan medføre behov for yderligere behandlinger end specialiseret tandrensning. Skulle behovet opstå, tilbyder vi også behandlinger i form af:
