Har du spørgsmål, så kontakt os på

3918 0875

Paradentose


Hvad er paradentose?

Paradentose er en sygdom, som kommer til at ramme de fleste på et tidspunkt. Medmindre man ligger regelmæssigt visit hos tandlægen, er den svær at opdage. Der er nemlig ikke mange andre symptomer end dårlig ånde, hvilket ikke er noget de fleste ville bide forfærdelig meget mærke i.

Den er som regel en langsomt fremadskridende sygdom. Dog er der mange, der ender med at miste tænderne, selvom der er blevet gjort en indsats for at bremse den.

Overordnet er paradentose betegnet som en betændelsestilstand i den knogle, tandroden sidder fast i. Lige så hårdt som det lyder, sker der det, at betændelsen langsomt går ind og “æder” knoglen op. Det betyder, at tænderne langsomt løsner sig fra knoglen, og til sidst vil komme til at føles løse i munden.

En voksen sygdom

Paradentose vil betegnes som det man kalder en “voksen sygdom”. Den rammer nemlig primært kun efter midten af 30’erne. Dog kan den også ramme den yngre del af befolkningen. Hvis det er tilfældet, er der som regel tale om en særlig aggressiv form.

paradentose

Hvem får paradentose?

→ Alle kan få paradentose, hvilket vil sige, at både kvinder og mænd er udsat. Dog kan kvinder være mere udsat, da en potentiel graviditet, kan trigge og fremskynde processen.

→ Ligesom rygning ikke er sundt for noget, er det også veldokumenteret, at rygere har større chance for at få paradentose. Rygning nedsætter nemlig immunforsvaret, hvilket giver bakterierne, og dermed betændelsen bedre mulighed for at angribe.

→ Ligesom rygning nedsætter immunforsvaret, kan stress have samme virkning på helbredet. Hvis man derfor lider af stress, kan sygdommen blusse op i de perioder hvor stressen er på sit højeste. Hvis man får medicin til at nedsætte immunforsvaret, kan det også forværre situationen.

→ Folk der lider af diabetes har større tendens til at rammes af paradentose, og samtidig også i slemmere grad. Omvendt viser undersøgelser også, at paradentose, som ikke er under behandling kan forværre diabetes hos den enkelte.

→ Mundtørhed bliver ofte sat i forbindelse med paradentose. Det er nemlig en tilstand man ikke skal undervurdere skaderne af, da det både er bevist at det kan være årsag til øget caries (huller i tænderne), og muligvis også øge risikoen for udvikling af paradentose.

→ Undersøgelser viser, at kvinder med diagnosen – knogleskørhed, i gennemsnit har 3,3 mindre tænder, hvilket kan kobles med øget risiko for paradentose.

→ Mange tror, at udvikling af paradentose øges jo ældre man bliver, men der er mange andre grunde til, at tabe sine tænder. Andre almene sygdomme kan også være grund til løse tænder og i sidste ende tab af dem.

Hvorfor udvikler man paradentose?

Sygdommen starter som en betændelsestilstand i tandkødet. Den udvikles og er afledt af for mange bakterier der får lov at sidde i for lang tid. Efterfølgende spreder betændelsen til det væv der sidder omkring tanden, også kaldet støttevæv.

Hvordan føles paradentose?

Som udgangspunkt vil sygdommen altid starte i tandkødet. Derfor vil de første tegn også vises der. Hvis der er opstået en betændelsestilstand, vil det som oftest vise sig i form af ømhed og blødning fra tandkødet ved tandbørstning. Andre symptomer viser sig, hvis sygdommen er mere fremskreden. Dårlig ånde, selvom tandbørstningen er gjort grundigt, vil være et problem der potentielt bøvles med. Bakterier kan nemlig sætte sig under tandkødet, hvilket alm. tandbørstning ikke kan fjerne. Hvis paradentosen allerede har lavet permanente skader, vil dette kunne mærkes i form af bylder ved tandkødet, hævelser, og værste fælde, løse tænder.

Hvordan kan man være sikker på diagnosen?

Det er ikke muligt selv at stille diagnosen, da symptomerne også kan være forårsaget af andre ting. Derfor er det altid tandlægen eller tandplejeren der skal stille den.

Dog føler de fleste ikke nogen symptomer, og dermed blive sygdommen ofte opdaget for sent, hvis ikke regelmæssige tandlægetjek bliver overholdt. Et tjek ved tandlægen vil kunne afsløre om paradentosen har sat sine spor i tandsættet.

Ved tandlæge tjekkene bliver afstanden fra toppen af tandkødet, til bunden af tandkødslommen målt. Denne måling kan afsløre om paradentosen har taget sit indtog. Derudover, kan det også være nødvendigt at få taget røntgenbilleder da de vil kunne vise tilstanden af selve knoglen.

Hvordan kan den behandles?

Når diagnosen stilles, behøver det ikke være alle tænder, der er ramt. Paradentose kan også forekomme i enkelte tænder. Derfor vil behandlingen ikke foregå i alle tænder, men primært i de tænder, som er ramt.

Behandlingen vil foregå som en form for udvidet tandrensning. Dermed vil alle tænder gennemgå en almindelig tandrensning, og de tænder, der har fået konstateret paradentose, vil gennemgå en dybere rensning.

Det betyder, at de tænder med dybe tandkødslommer, vil blive renset ordentligt igennem, helt ned til tandroden. I den forbindelse vil både tandsten og bakteriebelægninger blive fjernet, hvilket er vigtigt for at forebygge yderligere infektion og betændelse.

Vigtigt er det også at holde øje med udviklingen af paradentosen. Derfor er det essentielt at holde de tandlægetider der er aftalt med tandlægen. Ellers kan det risikeres at paradentosen forværres.

Forebyggelsen sker også i hjemmet

Vigtigst af alt er det dog at tandlægens anvisninger bliver overholdt derhjemme. Den daglige pleje er tænderne er nemlig altafgørende for at holde diagnosen i kort snor, samt mindske symptomerne.

I den forbindelse er det som patient med paradentose vigtigt at tænke på, at plejen af ens egne tænder skal være 10-dobbelt så grundigt som en person der ikke har paradentose.

Tandkunsten tilbyder behandling i form af Prolacsan

Udover at sørge for mundhygiejnen derhjemme, findes der nu præparater som mindsker og forebygger paradentosen. I den forbindelse tilbyder vi hos tandkunsten behandling i form af Prolacsan.

Prolacsan kan både benyttes i hjemmet og hos tandlægen. Dvs. at der både findes tabletter som kan indtages af patienten selv, men også en bestemt gel, som skal påføres af tandlægen eller tandplejeren.

Prolacsan er et middel som tages i brug for at tilføre gode bakterier til de dårlige bakterier, hvilket er grunden til paradentosen.

Vi tilbyder også behandlinger i form af:

Hvordan forebygger man paradentose?

Da paradentose kommer som følge af for mange dårlige bakterier, samt syre, er dét, det første sted at starte.

Dermed er det vigtigt at holde en konsekvent og god mundhygiejne, vha. effektiv tandbørstning og brug af tandtråd.

Ting man skal undgå

Derudover er der visse madvarer, man gør klogt i at holde sig fra, eller mindske indtag af. Særligt søde sager og klistrede spise, er på listen over disse. Sukker er nemlig tændernes største fjende.

Hvis man tilmed også kombinerer det med en konsistens der klæber, såsom karameller, kan det være skadeligt på længere sigt, da de giver en langvarig sukker påvirkning.

Hvis man derfor vil behandle sine tænder godt, og sørge for at mindske risikoen for paradentose, bør man holde sig til råd som disse.