En bideskinne er en skinne, der bruges til at afhjælpe gener, der opstår ved tænderskæren – også kaldet bruksisme. Generne er som oftest hovedpine, smerter i kæberne eller øresmerter, og kan være til stor irritation for den enkelte. Bideskinnen går ind og aflaster det tryk, der bliver skabt mellem underkæbe og overkæbe, når der skæres tænder og på den måde afhjælpes generne.
Hvornår har man brug for en bideskinne?
Mange finder ud af, at de har behov for en bideskinne efter et besøg hos tandlægen. Tandlægen kan se om der er slid på tændernes overflade, hvilket er en indikation på at der bliver skåret tænder. Andre patienter har over en længere periode været plaget af hovedpine og spændinger i kæben, og har af den grund søgt behandling hos både fysioterapeter og kiropraktore – uden succes. En bideskinne vil i den forbindelse være nødvendig for at aflaste det tryk der skabes, når tænderne bides sammen.
Hvorfor skærer man tænder om natten?
Bruksisme – også kendt som tænderskæren, er som oftest et udtryk for ekstra meget hjerneaktivitet. De fleste ved slet ikke, at de skærer tænder før en evt. partner gør dem opmærksom på det – lyden kan nemlig være rigtig ubehagelig. Rigtig mange går derfor rundt med hovedpine og spændinger uden at finde en årsag eller kunne behandle det ordentligt. Har du haft en stresset periode eller drukket for meget kaffe, kan det også have en indflydelse på din tænderskæren.
En bideskinne hjælper ikke kun mod gener som spændinger og hovedpine. Den forhindrer samtidig også, at emaljen på dine kindtænder bliver slidt. Emaljen er nemlig ekstrem vigtig, da den er med til at beskytte dine tænder mod huller (caries), tandsten og isninger i tænderne. Med en bideskinne vil du altså i stedet bide ned i selve skinnen, og på den måde skåne dine tænder, emalje og kæbemuskler.
Hvad koster en bideskinne?
Bideskinner kan købes uden om tandlægen. Som tandlæge og derfor også specialister i bruksisme ved vi, hvilke konsekvenser det kan have at fejlbehandle bruksisme. Vi anbefaler derfor altid at få lavet professionelt aftryk og opmåling hos en tandlæge, så du kan være sikker på at få præcis den skinne, der vil afhjælpe dine gener og sikre dine tænders sundhed.
Prisen på en bideskinne varierer alt efter, hvor kompliceret dit tandaftryk er. Ved en konsultation kan vores bruksisme specialister give et mere præcist overslag. Vil du bestille tid, er du mere end velkommen til at give os et kald på tlf. 39 18 08 75 eller efterlade en besked i vores kontaktformular. Så vender vi tilbage så hurtigt vi kan.