Vil du alligevel vide mere om tandudtrækning, pris på behandlingen og andre ofte stillede spørgsmål på forhånd? Så læs videre her på siden, og bliv klogere på:
Der kan være forskellige årsager til, at en tandudtrækning bliver nødvendig. I nogle tilfælde kan behovet opstå på grund af skader eller sygdom i tænder og tandkød, mens andre får behov for en tandudtrækning af fysiologiske grunde. Typiske grunde til at få trukket en eller flere tænder ud kan være:
Oplever du en af ovenstående symptomer eller komplikationer, betyder det dog ikke nødvendigvis, at du har brug for en tandudtrækning. I mange tilfælde vil du kunne nøjes med andre og knap så drastiske behandlinger.
Hos Tandkunsten vil vi altid vælge at trække tanden ud som sidste mulighed for at bevare din naturlige tænder. Vi ser derfor altid først på mulighederne for at reparere eller genopbygge tanden. Som nævnt sker det dog, at den bedste løsning er at trække tanden ud for at undgå yderligere skade og unødvendig smerte.
Forud for behandlingen starter vi altid med en grundig undersøgelse af tanden, ligesom vi eventuelt vil tage et røntgenbillede for at få et overblik over rodkompleks og knogle. Den grundige forundersøgelse sikrer først og fremmest, at vi ikke fjerner tanden unødvendigt. Desuden er det vigtigt, at vi fjerner tanden på den mest hensigtsmæssige måde. Der findes nemlig forskellige metoder til at fjerne tænder.
Som tandlæger skelner vi mellem 3 typer af tandudtrækninger:
Valg af metode afhænger af, hvilken tilstand tanden er i, og hvor nemt det er at fjerne tanden. Behandlingen varierer altså efter behov og af vores vurdering som tandlæger.
Med hvad betyder de enkelte tandudtrækninger så? Og hvordan foregår behandlingen? Det kan du blive klogere på forneden.
Vi anvender en simpel tandekstraktion, når tænderne er helt frembrudte i munden. Her fjerner vi tanden med en tang eller en såkaldt elevator, som er et særligt tandlægeinstrument.
Vi vælger en simpel tandekstraktion, når
Selve behandlingen gør ikke ondt, da du vil være lokalbedøvet. Når tanden er helt bedøvet, lirker vi forsigtigt tanden frem og tilbage for at løsne den. Behandlingen er 100 % smertefri, men du vil kunne fornemme tryk, ryk og berøring, og lyden vil gå fra kæbe op til øre. Selve behandlingen er dog kort, og ubehaget er derfor kortvarigt.
Når vi ikke kan trække tanden ud med en simpel behandling, opstår der behov for en kompliceret tandekstraktion. Ved en kompliceret tandekstraktion anvender vi de samme instrumenter som ved en simpel tandekstraktion. Men vi kategoriserer en tandekstraktion som kompliceret, når tanden ikke kan komme ud, uden at vi deler tanden. Under denne behandling vil du selvfølgelig også være under lokalbedøvelse og derfor uden smerter.
Hvis tanden er blokeret af tandkød eller andre tænder, udfører vi en operativ tandekstraktion. Ved den behandling skubber vi forsigtig dit tandkød til side og fjerner knoglen for at gøre det nemmere at fjerne tanden.
Også ved denne behandling vil du kunne mærke, at der bliver hevet og flået en del i tanden, ligesom lydene for mange kan virke ret voldsomme. Det lyder dog meget værre end det. Hos Tandkunsten har vi mange års erfaring med tandudtrækninger, og du kan derfor trygt lægge dig til rette i tandlægestolen, hvis du skal have trukket en eller flere tænder ud,
Efter at vi har fjernet tanden, renser vi området, hvor vi har opereret. Bagefter syr vi tandkødet sammen. Efterfølgende vil vi give dig en udførlig vejledning i, hvordan du skal passe på såret. Efter en uge fjerner vi stingene.
De fleste vil bløde en smule efter at have fået fjernet en tand. Derfor vil det ofte være nødvendigt at bide i en gazetampon i en times tid efter behandlingen. For at blodet hurtigere størkner, er det vigtigt, at du bider forholdsvist hårdt.
Foruden blødning vil det være almindeligt at opleve hævelse og en smule ubehag i dagene efter behandlingen. Du kan reducere hævelsen med isposer, ligesom du kan dæmpe ubehaget med smertestillende medicin som Ipren eller Panodil efter behov. Har du været igennem en kirurgisk tandudtrækning, vil vi dog typisk udskrive receptpligtig smertestillende medicin.
Afhængig af behandlingens type og omfang vil du normalt føle, at området er hævet og ømt i cirka en uge, efter du er blevet opereret. Hvis følelsen varer længere, bør du kontakte os på tlf. 39 18 08 75.
Vil du undgå smerter, ubehag og komplikationer, kan du med fordel følge nedenstående gode råd:
Vil du blive klogere på forløbet efter en tandudtrækning, kan du læse mere på Tandlægeforeningens hjemmeside.
Efter tandudtrækningen vil du selvsagt mangle en tand i munden, og det vil være nødvendigt at lukke “hullet” i tandrækken. Undtagelser er dog behandlinger, hvor vi har fjernet en generende visdomstand, eller hvis vi har trukket en eller flere tænder ud i forbindelse med en tandregulering.
Hos Tandkunsten vil vi som regel anbefale dig at erstatte den udtrukne tand – enten med implantater eller en brobehandling.
Hvis du følger ovenstående råd, vil du som udgangspunkt ikke behøve at frygte for komplikationer og bivirkninger. I sjældne tilfælde kan man dog risikere komplikationer som:
En lidt mere sjælden komplikation er den såkaldte dry socket. Denne komplikation viser sig ved, at blodet ikke størkner i knoglen, eller at blodkoaglet – det størknede blod – løsner sig. Det resulterer i forholdsvist stærke smerter, fordi knogle og nerve er eksponeret for luft og mad- og drikkevarer.
Dry socket opstår dog som regel kun i forbindelse med særligt vanskelige tandudtrækninger. Mennesker over 30 år, rygere og kvinder, som tager p-piller har størst risiko for at udvikle dry socket efter en tandudtrækning.
Besøger du Tandkunsten for at få trukket en eller flere tænder ud, vil vi selvfølgelig altid informere dig om eventuelle komplikationer på forhånd. I klinikken vægter vi patienternes tryghed, ligesom vi sætter den faglige stolthed i højsædet. Som patient er du derfor altid sikret den højeste kvalitet i behandlingen.
Nogle frygter for smerter i munden, når de skal til tandlægen. Andre frygter for smerter i pengepungen og prisen på behandlingen. Tandudtrækning er heldigvis i den billigere ende, når det kommer til tandbehandlinger – og er du medlem af sygeforsikringen “danmark” får du sågar tilskud til en del af prisen.
Da vi som nævnt udfører 3 typer tandudtrækninger, varierer prisen dog afhængigt af omfang og behov. Du kan se Tandkunstens priser her, hvis du vil blive klogere på tandudtrækning pris.
Har du spørgsmål om tandudtrækning, priser på behandlingen eller det efterfølgende forløb?
Du kan altid kontakte Tandkunsten på tlf. 39 18 08 75 eller i kontaktformularen, ligesom du selvfølgelig er velkommen i klinikken på Østerbro for en uforpligtende snak om behandlingen. Her står vores erfarne personale klar til at byde dig velkommen i trygge og imødekommende rammer.