En porcelænsfacade er en ganske tynd skal af porcelæn, som man kan sætte på tænderne for at opnå et kosmetisk flot resultat. I modsætning til blegning kan man forandre tændernes farve og form permanent ved at fremstille individuelt tilpassede porcelænsfacader.
Facader af porcelæn bliver ofte brugt af kosmetiske årsager – for eksempel hvis patienter er kede af mellemrum mellem tænderne eller ønsker hvidere tænder. Porcelænsfacader kan dog også være en løsning til at beskytte ødelagte tænder. For eksempel kan en facadebehandling være en løsning i tilfælde af slidt tandemalje, brud på tænderne og beskadigede tænder efter et cariesangreb.
Drømmer du om at få det eftertragtede Hollywood-smil? Så er du ikke alene. Der er mange, som drømmer om at kunne vise omverdenen et par kridhvide perlerækker, når de smiler. Det er da også de færreste, der er velsignet med snehvide tænder fra naturens side. Et Hollywood-smil er derfor noget, man selv skal gøre en aktiv indsats for at få.
Det kan også sagtens lade sig gøre at få et smil, der er den røde løber værdig. Mange vælger for eksempel at få en tandblegning for at gøre tænderne nogle nuancer lysere. Det er dog ikke alle, der vil opnå det ønskede resultat efter en tandblegning, ligesom effekten af en tandblegning vil aftage efter et stykke tid. Ikke mindst kan tandblegninger give forbigående smerter og andre bivirkninger.
Tandfacader er derimod en behandling med et længerevarende resultat, som ikke mindst kan give meget flotte og lyse tænder. Behandlingen er meget udbredt i USA, hvor man kender den fra film- og tv-stjernernes Hollywood-smil. Behandlingen er permanent, og derfor er det ikke en proces, som skal gentages efter 2-3 år, som det er tilfælde med en tandblegning. Man kan forvente, at facaderne holder i 7-10 år.
Udover at behandlingen giver et mere holdbart resultat, er porcelænsfacader desuden en god løsning, hvis man stiller høje krav til tændernes udseende og æstetik. Det anvendte porcelænsmateriale ligner til forveksling naturlige tænder, og man vil derfor ikke kunne se, at tænderne ikke er ens egne.
Der er dog også et par ulemper ved en behandling med tandfacader. Først og fremmest er det nødvendigt at tilslibe tandoverfladen på de naturlige tænder for at få plads til facaderne – og behandlingen er derfor forholdsvist invasiv. Behandlingen foregår desuden over to omgange, som udføres med cirka en uges mellemrum.
I Tandkunsten er ansvarlighed og tillid nogle af vores vigtigste værdier. Ligeledes er det vigtigt for os, at du som patient føler dig tryg ved behandlingen, og at du altid føler, at du har det fulde overblik.
Derfor vil vi altid tage en snak med dig inden en eventuel facadebehandling. Det er med til at sikre, at du er indforstået med behandlingens fordele og ulemper, og at du kender til eventuelle alternativer. En behandling med porcelænsfacader er et irreversibelt indgreb. Derfor er det vigtigt, at du er helt sikker på, at du ønsker at gennemføre behandlingen.
Hvis vi i fællesskab afgør, at facader er den optimale behandling for dig, besliber vi dine tænder og tager et aftryk af dine tænder. Inden tilslibningen lægger vi en nænsom lokalbedøvelse med en fin lille nål for at sikre, at du ikke oplever ubehag og smerter under behandlingen.
Aftrykket sender vi til et dentallaboratorie, som derefter vil fremstille facaderne specielt til dine tænder. Det tager som regel en uges tid. I mellemtiden vil vi udstyre dine tænder med midlertidige plastfacader. Når de endelige facader er klar, vender du tilbage til klinikken, hvor vi cementerer facaderne på dine tænder.
I enkelte tilfælde vil det være nødvendigt at bedøve tænderne ved cementering, da de kan være ret følsomme.
Da vi udfører behandlingen under lokalbedøvelse, vil selve behandlingen være helt smertefri. Dog kan nålen med lokalbedøvelse i sig selv godt give en lille, kortvarig smerte. I Tandkunsten er vi specialister i tandlægeskræk, og vi tager derfor alle forholdsregler for at give dig en tryg behandling.
Efter beslibning og cementering af porcelænsfacader er der generelt meget få komplikationer forbundet med behandlingen. Det er normalt, at tænder, som har fået porcelænsfacader, kan være ekstra følsomme for kulde og varme i de første måneder efter behandlingen.
Tilstanden kan være ubehagelig men kræver ingen behandling – og går i sig selv efter et stykke tid.
Har du spørgsmål til behandling med facader af porcelæn, kan du altid kontakte os på 39 18 08 75 eller info@tandkunsten.dk.