Vi byder dig indenfor i smukke og hyggelige rammer med fokus på tryghed, hygiejne og en rar omgangstone. Hos Tandkunsten er du sikker på at blive mødt med et smil og højt engagement. Vi har god tid til hver enkelt kunde og prioriterer en grundig vejledning, inden behandlingen fastlægges. Således er du altid sikret en fagligt funderet løsning med udgangspunkt i dine personlige ønsker, udført i en tryg og tillidsfuld atmosfære.
Bryder du dig ikke om at gå til tandlæge? Det anslås, at hele 40 % af den danske befolkning lider af tandlægeskræk i større eller mindre grad. Tandlægeskræk resulterer ofte i, at eftersyn og .behandlinger udskydes og aflyses, hvorved problemerne forværres. Sådan behøver det dog ikke at være! Hos Tandkunsten er vi eksperter i tandlægeskræk og kan hurtigt og risikofrit mildne din frygt, så du igen bliver i stand til at lægge dig i tandlægestolen uden problemer. Metoden vi anvender hedder tankefeltterapi – en metode, hvor der hverken anvendes medicin, trance eller lignende. Det er således en fuldkommen ufarlig metode, som på blot tyve minutter kan fjerne din tandlægeskræk helt eller delvist.
I takt med at vi bliver ældre, misfarves tænderne. Det er ganske naturligt, men alligevel noget, vi gerne vil undgå. Et flot, hvidt smil udstråler skønhed og sundhed, uanset hvilken alder man har. Heldigvis har du nu mulighed for at få et hvidere smil, ganske risikofrit. Vi har specialiseret os i den særlige Sonic White metode, som ved hjælp af en ultralydsskinne fjerner aldersbetingede misfarvninger på tænderne. Metoden er langt mere skånsom end tidligere former for tandblegning, men mindst lige så effektiv.
Vil du spare tid, kan du også vælge at klare tandblegningen derhjemme ved hjælp af vores hjemmeblegning. Hjemmeblegning kan eventuelt også anvendes som en opfølgende behandling efter klinikblegningen for at vedligeholde resultatet længst muligt. Ønsker du at benytte vores hjemmeblegning, støber vi en særlig bideskinne til dig, som du skal sove med om natten. Vi udleverer en mild, men effektiv blegegel, som du selv påfører i bideskinnen inden sengetid. Efter tre nætter, kommer du til kontrol hos , hvor vi sammen vurderer resultatet.
Er misfarvningerne særligt slemme eller kombineret med nedslidt emalje, kan porcelænsfacader være et godt alternativ til tandblegning. Fordelen ved porcelænsfacader er, at det er en permanent løsning, som skaber et utroligt flot resultat. Forsiden af tænderne slibes minimalt, hvorefter der fastcementeres en tynd skal i individuelt tilpasset farve og form. Således opnås et smukt og naturligt resultat, som kan holde i mange år. Vi kan vejlede dig med hensyn til, om du bør vælge tandblegning eller porcelænsfacader. Kontakt os på telefon 39 18 08 75 eller send en mail til info@tandkunsten.dk for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde. Vi ser frem til at byde dig velkommen hos Tandkunsten – din lokale tandlæge København.