Jeg præsenterer mig som Sindjan, men mit rigtige navn er Thitapha.
I Thailand har man et officielt navn som lærere og andre institutioner kalder én og et kælenavn som familie og venner kalder én.
Jeg er 98'er barn og bor på den skønne ø, Amager, og har gjort dette siden jeg flyttede til Danmark. Jeg har altid været en naturvidenskabelig person, og gik på bioteknologi linjen på Ørestad Gymnasium, hvor jeg blev student i 2017
Jeg fik blod på tanden for tandfaget, da jeg var i praktik hos Tandkunsten i mit sabbatår og blev elev på klinikken i april 2018. 3,5 år senere og færdiguddannet fra SKT på Panum i marts 2021, er jeg nu en fast inventar i det fantastiske Team Tandkunsten.
Du kan finde mig engageret, smilende og dansende på klinikken, hvor jeg primært vil rense dine tænder, assistere tandlægerne, være ved din side og sørge for at du føler dig tryg og godt tilpas. Jeg har haft kursus i tandrensning og parodontosebehandling og elsker at rense tænder. Du behøver ikke at være pinlig over dine tænder, for mit motto er “jo mere tandsten du gemmer, desto sjovere er det for mig”.
Sørge for at alle instrumenter, bor og boremaskiner bliver steriliseret ifølge NIR lovgivningen
Vedligeholdelse af sterilisations maskiner
Tage aftryk til blege- og bideskinner
Tage imod dig i receptionen og i telefonen, med et stort smil
Opdækning til de forskellige tandbehandlinger
Aflevering af risikoaffald
Lave midlertidige kroner
Påsætning af tandsmykke
Kosmetisk tandregulering
Instrumentslibning
Og m.m.
Derudover elsker jeg at udvikle mig og har i den forbindelse været på kursus i kosmetisk tandregulering og instrumentslibning så vores instrumenter altid er on point.
Jeg går meget op i, at du som patient har det godt og føler dig tryg når du ligger i tandlægestolen. Jeg vil altid være klar med en beroligende hånd på din skulder, hvis du har brug for det.
Det er mig en fornøjelse at arbejde på en tandklinik, som er Danmarks første Miljøcertificeret (ISO 14001) og indtil videre den eneste i Danmark, og jeg er super glad for at klinikken også er Kvalitet og Hygiejne Certificeret (ISO 9001). Dette fordi jeg også privat, sætter hygiejne og kvalitet i top, samtidig med at jeg tænker på mine omgivelser og miljøet.
Tandkunsten kan som de eneste tandlæger i Danmark tilbyde dig miljøcertificeret behandling af dine tænder. Det betyder, at vi har ændret en række produkter og arbejdsgange for ikke at udsætte dig eller vores klode for unødvendig kemi og mikroplastik.
Vi sorterer og skiller alt vores affald, vi har intet madspild til frokost, vi handler økologisk, fairtrade og Svanemærket - og så arbejder vi hele tiden på at blive endnu bedre. På den måde er både miljø, sundhed og kvalitet i højsædet, når vi behandler dig.
Læs mere om, hvad vi gør for miljøet - og hvorfor - lige her.
Har du brug for at betale med de store sedler, kan du betale eller forudbetale i Tandkunsten indtil den 31. januar 2025.
Pr. 1. februar 2025 tager vi desværre ikke imod ovenstående sedler.
Har du spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at kontakte Anne-Mette på 39180875.